Aktiv som ældre: Sådan kommer du i gang med træning

Vil du gerne starte op på træning? Selvom du måske er kommet op i årene, er der stadig mange træningsaktiviteter, du kan give dig i kast med. Her kan du få inspirationen.

Pas godt på helbreddet

Det kan muligvis være en god idé at få en konsultation med din læge for at finde ud af, om der er en bestemt type træning, der specielt vil gavne dig, og hvilke hensyn du skal tage, når du gerne vil kaste dig ud i træningsformerne. Det kan f.eks. være, du oplever at have slidgigt, hvor det måske kan gavne dig at få lindring til dette, så smerten ikke er stor ved træning. Der er nogle, der f.eks. får lægemidler som glucosamin, men det er vigtigt, at du forhører dig hos din læge, hvad der kan hjælpe din situation.

Tag dine forholdsregler, og pas godt på din krop, når du skal træne. Det gælder uanset alder. Hold en pause, når du har brug for det, og overbelast ikke din krop.

Derudover har du, alt efter behov, mulighed for at investere i støtteudstyr som f.eks. støttestrømper, støttebind, håndledsstøtte og lignende, som kan være med til at forebygge skader under træningen.

Øvelser til hjemmetræning

Der er mange forskellige træningsprogrammer, som du kan træne i hjemmets egne rammer. Det kan både være med og uden udstyr. Sidstnævnte kan f.eks. være udstrækningsøvelser, yoga eller noget helt tredje, som du har lyst til at prøve.

Tilmeld dig i dit lokale foreningsliv eller center

Der er mange foreninger og fitnesscentre, som tilbyder aktiviteter, du kan være med til. Nogle klubber arrangerer f.eks. gåture eller udbyder hold, som har fokus på aldersrelateret træning. Det kan både være træningsprogrammer med kondition, muskeltræning, balanceøvelser eller lignende. Du kan også finde svømme-, gymnastik- og dansehold.

Som en bonus kan det være med til at udvide din sociale omgangskreds.