Begræns hverdagens stress med piktogrammer

Det er ikke unormalt at opleve stress i sit liv. Nogle perioder kan være mere stressende end andre og kommer ofte, når vi føler, der er noget vigtigt, vi skal nå eller begivenheder, hvor vi skal præstere. Nogle kan være mere tilbøjelige til at være stresset end andre, og stress kan blive en afgørende negativ faktor for din livskvalitet, hvis den påvirker dig jævnligt over længere perioder. Nogle individer med specifikke diagnoser såsom demens, ADHD og autisme kan også være påvirket af meget stress, hvilket kan påvirke deres adfærd i hverdagen.

Stress kan for nogle reduceres med piktogrammer, da visualisering ofte kan komme til gavn for forståelsen af hverdagens situationer. På den måde kan den enkelte styrke overblikket over forskellige gøremål i hverdagen såsom opgaver, aftaler og tid.

Interaktiv væg med lyd

Med en interaktiv væg med lyd kan du skabe et bedre overblik over dine daglige gøremål. Med sådan en væg får du mulighed for både at visualisere dine gøremål men også at lytte til, hvad de forskellige billeder betyder, da du kan indspille din egen stemme til diverse billeder. På den måde kan du for eksempel få et overblik over, hvornår du skal spise, lave lektier eller gå i seng. Denne slags væg er fleksibel, fordi du selv kan skræddersy væggen efter dit behov.

Boardmaker

Hvis du er endnu mere kreativ og kan anvende teknologi kan computerprogrammet Boardmaker, måske hjælpe dig med at visualisere diverse ting i dit liv. I dette computerprogram kan du for eksempel lave dine egne piktogrammer, symboler og billeder. Du kan også tilføje dine egne billeder, som du har taget, hvis dette gør din egen forståelse bedre for dine gøremål. Computerprogrammet findes i flere versioner og kan også anvendes for eksempel i skolesammenhænge til at støtte udviklingen ad læsefærdigheder og kommunikative evner men også til at lave læseplaner og hverdagsplaner.