Bliv klogere på Body SDS og hvad det kan gøre for dig

I vores samfund er det desværre sådan, at hvis en behandlingsform afviger en smule fra den konventionelle lægevidenskab, så er der mange, der vælger den fra – simpelthen fordi de ikke har den rette forståelse for konceptet og dets indhold. Det er lige det, der er tilfældet for Body SDS. I denne artikel har vi derfor fokus på, hvad Body SDS er og hvad det kan hjælpe dig med.

Hvad er Body SDS?

Body SDS er en slags massage af hele kroppen, derfor en kropsbehandling, som normalt varer omkring 45 minutter. I de 45 minutter ligger du på en briks, imens Body SDS-terapeuten danner sig et billede af, hvor du har blokeringer, spændinger og belastninger. I Body SDS er overbevisningen nemlig, at årsagen til dit problem ofte ligger et helt andet sted i kroppen, end lige dér hvor du har ondt. En knæskade kan f.eks. hænge sammen med en belastet tarm, imens mavepine kan føres tilbage til stress. I Body SDS går det altså ud på at kigge på helheden og behandle hele kroppen.

I Body SDS bruges der mange forskellige håndgreb og metoder, som sætter gang i kroppens kredsløb. Det gøres ved hjælp af en kombination af muskelmassage, zone- og akutryk, pulserende bevægelser og afspændende åndedrætsteknikker. Kombinationen af disse aktiverer en gennemstrømning i kroppen, som gør det meget lettere at løsne spændinger samt reducere inflammation og hævelser. Der sker en slags fysisk udrensningseffekt, hvor kroppen skiller sig af med affaldsstoffer.

Behandlingen kan også suppleres op med samtaleterapi, hvis terapeuten mener, at det kan gavne.

Hvad kan Body SDS gøre for mig?

Body SDS er altså en kropsterapeutisk helhedsbehandling, som har til formål at behandle både fysiske og følelsesmæssige udfordringer for at styrke dit helbred. En Body SDS-behandling er derfor både til dig med konkrete, fysiske smerter, som f.eks. rygsmerter, nakkesmerter, fordøjelsesproblemer og sportsskader – men det er faktisk også for dig, der gerne vil øge dit velvære, styrke din sundhed, udrense affaldsstoffer og opretholde en stærk krop.

Vil du gerne vide mere om Body SDS eller prøve det af, så kan du læse meget mere og booke en tid her: https://kropsfundamentet.dk/.