Er åreknuder farlige?

Er du begyndt at opdage åreknuder, og bekymrer du dig for, hvad det mon kunne betyde for dit liv og dit helbred, så er det nok helt naturligt. Det er nemlig meget almindeligt at sætte spørgsmålstegn ved de nye tilstande, som vi kan opdage. Det er også et meget godt spørgsmål, for du skal selvfølgelig vide, hvad du har at gøre med. Derfor finder du også forhåbentlig et fyldestgørende svar i denne artikel.

Åreknuder er oftest harmløse

Åreknuder er faktisk en meget almindelig tilstand, som opstår i op mod 30% af den voksne befolkning, som de også skriver på Sundhed.dk. Derfor er det altså også noget, som mange danskere allerede har et personligt kendskab til, og som lægerne ser forholdsvist hyppigt.

Den gode nyhed er dog, at åreknuder er ganske ufarlige.

Du skal altså ikke frygte for din sundhed, hvis du opdager åreknuder, for det er ikke en trussel mod dit helbred. Når det er sagt, så kan du risikere at opleve nogle gener ved åreknuder.

Vær opmærksom på disse symptomer

Hvis du har åreknuder, så vil du altså sjældent opleve større problemer ved dem, men der er få symptomer, du fortsat skal være opmærksom på, og som giver grund til at kontakte din læge. Det er blandt andet:

  • En hævelse i benet

  • Sårdannelse, som enten ikke heler, eller som bløder uden at stoppe igen

En let operation kan fjerne åreknuderne

Hvis du skulle beslutte dig for, at du helst er foruden dine åreknuder, så er det faktisk muligt at få dem opereret væk. Det er en hurtig operation, som hverken tager lang tid at foretage, eller som vil plage dig efterfølgende.

Også operationen er altså ganske ufarlig, og det er således et fint valg, hvis du helst vil skille dig af med dine åreknuder af den ene eller den anden grund.