Gode råd til at forebygge karsprængninger

Karsprængninger er ikke en af de aspekter af sundhedsdebatten, der er direkte farlige. Langt de fleste får ikke de store gener af karsprængninger, og det er i hvert fald ikke noget, du behøver være særligt bange for. Der er dog rigtig mange danskere, der på et tidspunkt i deres liv kommer til at lide af karsprængninger, og det vil du måske gerne prøve at undgå – det kan du få tips til herunder.

Undgå overvægt og dyrk mere motion

Dette er generelt altid en god ide, da det ikke kun er karsprængninger disse to faktorer er godt for – det gælder stort set for alt, der har med din sundhed at gøre. Både overvægt og mangel på motion kan være medvirkende til, at dit blodomløb bliver dårligere, og at du faktisk ender med at have deciderede kredsløbsproblemer.
Ender du med at have kredsløbsproblemer, skal det igen siges, at karsprængninger ikke bør være din største bekymring, da det primært er kosmetisk.

Formindsk mængden af stillesiddende arbejde

Noget af det der også kan være med til at gøre dit kredsløb ringere, er hvis du sidder stille på arbejdet hele dagen. Nogle steder kan det være svært at undgå, men det er klart en fordel, hvis du kan stå op i løbet af dagen, og endnu bedre hvis du kan bevæge dig rundt. F.eks. kan du jo måske stå ved skrivebordet i perioder i stedet for blot at sidde ned hele tiden.

Behandling af karsprængninger

Hvis du allerede har fået nogle karsprængninger, og det altså er for sent at forebygge dem, kan det heldigvis behandles meget let. Behandling af karsprængninger foregår ofte ved en lille injektion direkte ind i sprængningen, der så får den til at forsvinde – igen skal det lige nævnes, at det blot er kosmetisk, og at der som regel ingen fare er ved at have karsprængninger!