Kia EV6 – Forrygende futuristisk elbil
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at elbiler er noget af det mest spændende nye på bilmarkedet. Kia’s nye satsning Kia EV6 er et markant skridt i den rigtige retning for sydkoreanerne, som mener det for alvor med deres nye flotte bil. Kia EV6 er nemlig ikke bare flot, den er også særdeles kraftfuld. Med op til 229 hestekræfter og en rækkevidde på 528 kilometer, så er der tale om en meget interessant bil til under 350.000 kr.
Elbiler er på vej frem i dagens bilmarked. Flere og flere har fået øjnene op for den mere miljøvenlige bilform. De politiske vinde blæser også elbilernes vej. Der er således forslag om udfasning af både diesel og benzinbiler i en ikke så fjern fremtid. Det seneste forslag fra EU Kommisionen går på et forbud af diesel- og benzinbiler fra 2035.
Fremtidens elbil
Med Kia EV6 får vi et bud på, i hvilken retning hvordan fremtidens elbiler bevæger sig. Sydkoreanerne har designet en bil i et forrygende futuristisk design. Der er tale om meget flotte linjer hele vejen rundt på bilen, som uden tvivl har fortjent et nærmere kig, hvis du er på jagt efter den perfekte elbil. Kia EV6 tilhører bestemt den nye generation af elbiler, hvor mængden af udstyr, rækkevidden og hestekræfterne langt over, hvad Kia tidligere har præsenteret.
Du får en bil, som er spækket til med masser af teknologi. Instrumentbrættet er fuldt ud digitalt med en 12,3″ touchskærm med navigation, adaptiv fartpilot og meget, meget mere. En af de vildeste features i bilen er et AR (Argumented Reality) Head-up Display. Du får simpelthen informationer projiceret direkte op på forruden, hvor du kan få alle de vigtige informationer, som kan hjælpe dig til en problemfri og sikker kørsel.
Ekstrem acceleration
Man kan nemt komme til at tro, at man ved at skifte til en elbil ikke kommer til at opleve samme motorkraft, som man har været vant til. Dette er dog helt forkert. En Kia EV6 kan f.eks. accelerere fra 0-100 kilometer i timen på bare 3,5 sekunder! Du bliver suget tilbage i sædet ved sådan en acceleration! Topfarten er på hele 260 kilometer i timen. Samtidig har den så meget power, at den kan trække op til 1600 kilo på krogen. Der er altså derfor ingen grund til at frygte for køreglæden. Samtidig tager det blot 4,5 minut at lade bilen op til at kunne køre 100 kilometer, hvilket er endnu et godt argument for, hvorfor du skal kigge nærmere på Kia’s nye el-satsning.